stemningslæsning museum ernst

Stemningslæsning

Nyd Frederik Ernsts sommerklædte have og lad tankerne vandre ind i de litterære verdener. Hver tirsdag i juli gæster de dygtige bibliotekarer fra AssensBibliotekerne museumshaven – Frederik Ernsts Have og de har pakket tasken med stemningsfuld litteratur. Til hver stemningslæsning har bibliotekaren udvalgt særlige litterære smagsprøver, som passer til den smukke have og bidrager til netop den stemning, de ønsker at fremhæve. Læn dig tilbage og lyt til den levende litterære mosaik i 45 afslappende minutter.

Det er gratis at deltage, og du skal kun betale entré til Museum ERNST hvis du har lyst til at gå på opdagelse i Frederik Ernsts unikke univers før eller efter stemningslæsningen.
Du kan købe varme og kolde drikke samt sødt i Café ERNST, som du kan nyde under arrangementet. I tilfælde af dårligt vejr rykker stemningslæsningen ind i caféen.

Tid: tirsdag d. 7., 14., 21. og 28. juli kl. 14.30-15.15.
Sted: Frederik Ernsts Have – Museum ERNST, Østergade 57, Assens.
Pris: GRATIS.

Del indlægget