mini
ERNST

Mandag d. 30. juni åbner mini ERNST – et helt nyt legerum til familier, hvor sølvvarefabrikantens motto ”hvis det er smukt, må jeg eje det” også er noget vi vægter. Her kan de mindste sammen med sine voksne undersøge Frederik Ernsts unikke og smukke univers i mere frie rammer; Dæk til dit eget te selskab eller træd ind bag guldrammen og bliv portrætteret.

mini ERNST– med et helt nyt legerum til familier
museum ernst mini ernst

I mini ERNST kan man desuden klæde sig ud i fint tøj, lege med det smukke dukkehus eller spille det lidt anderledes vendespil. Mini ERNST inviterer til at gå på opdagelse i Frederik Ernsts univers, hvor det smukke, de samlede ting og oplevelsen af det royale er i fokus.

Mini ERNST har samme åbningstid som Museum ERNST.
Der er gratis entré for børn – voksne skal betale entré til Museum ERNST.

Book en familierundvisningen, der finder sted tre onsdage i juli og henvender sig til familier med børn i alderen 6-12 år. Det er gratis for børn at deltage, prisen for voksne er kr. 95 (entré til Museum ERNST).